Hashkager, også kendt som space cakes eller cannabiskager, har i de senere år fået øget opmærksomhed i Danmark – både blandt unge, i medierne og i den offentlige debat. Selvom hashkager ofte forbindes med festlige lejligheder eller alternative måder at indtage cannabis på, er de omgærdet af en række juridiske og sundhedsmæssige spørgsmål, som mange ikke er fuldt ud klar over.

I denne artikel dykker vi ned i hashkagernes historie i Danmark og undersøger, hvordan lovgivningen forholder sig til både bagning, besiddelse og indtagelse af hashkager. Vi ser nærmere på forskellen mellem medicinsk og rekreativ brug af cannabis, og hvilke risici og konsekvenser der kan være forbundet med at bage eller spise hashkager. Artiklen kaster også lys over politiets praksis og de retssager, der har været på området, samt den igangværende debat om legalisering og fremtidsperspektiver for hashkager i Danmark.

Uanset om du er nysgerrig på emnet, selv overvejer at prøve at bage hashkager, eller blot ønsker at forstå de juridiske rammer, kan du her blive klogere på, hvad loven egentlig siger – og hvorfor diskussionen om hashkager rækker langt ud over køkkenbordet.

Historien bag hashkager i Danmark

Hashkager – altså bagværk tilsat cannabis – har en længere, men forholdsvis skjult historie i Danmark. Selvom hashkager ofte forbindes med 1960’ernes og 1970’ernes internationale hippiebevægelse, hvor eksperimenter med rusmidler og alternative livsstile blomstrede, er deres oprindelse ældre og har rødder i mellemøstlige og asiatiske kulturer, hvor cannabis i århundreder har været brugt i madlavning og rituelle sammenhænge.

I Danmark begyndte hashkager for alvor at dukke op i offentligheden i 1970’erne, hvor Christiania blev et samlingspunkt for unge, der søgte alternative boformer og et opgør med samfundets normer.

Her blev hashkager et symbol på frihed og modstand mod myndighedernes kontrol, og de blev ofte bagt og delt ved sociale sammenkomster eller solgt fra de små boder i området.

Igennem 1980’erne og 1990’erne forblev hashkager primært en subkulturel fænomen, tæt forbundet med hashmiljøet i København og visse ungdomsmiljøer i andre større byer, men de var langt fra almindeligt udbredte.

I de senere år har den internationale debat om legalisering af cannabis og den øgede tilgængelighed af information på internettet gjort hashkager mere kendte blandt unge og nysgerrige danskere, selvom de stadig er ulovlige. Historien om hashkager i Danmark er derfor både en fortælling om kulturel udveksling, politisk modstand og skiftende holdninger til rusmidler – fra at være noget, der blev lavet i det skjulte, til et emne, der i dag diskuteres åbent i både medier og politiske kredse.

Dansk lovgivning om cannabis og hashkager

I Danmark er både cannabis og produkter, der indeholder cannabis, såsom hashkager, ulovlige, medmindre der er tale om godkendt medicinsk brug. Ifølge dansk lovgivning betragtes cannabis som et euforiserende stof, hvilket betyder, at besiddelse, køb, salg og fremstilling af hashkager er forbudt og kan straffes efter lov om euforiserende stoffer.

Det gælder uanset om det drejer sig om små eller store mængder, og om det er til eget forbrug eller til videresalg. Der er ingen særskilte regler for hashkager sammenlignet med andre cannabisprodukter – så snart et produkt indeholder THC, som er det aktive rusmiddel i cannabis, falder det ind under straffelovens bestemmelser om euforiserende stoffer.

Overtrædelse kan medføre alt fra bøder til fængselsstraf, alt efter sagens omfang og karakter. Dermed er det vigtigt at være opmærksom på, at selv “hjemmebagte” hashkager anses som ulovlige i henhold til dansk lov.

Medicinsk cannabis vs. Rekreativ brug

Medicinsk cannabis og rekreativ brug af cannabis – herunder hashkager – adskiller sig markant i både lovgivning og formål. Medicinsk cannabis kan ordineres af læger til patienter med bestemte sygdomme, og disse præparater er nøje kontrolleret med hensyn til indhold, dosering og kvalitet.

Patienter, der bruger medicinsk cannabis, skal følge strenge regler og kan kun få adgang til produkterne gennem apoteket. Rekreativ brug, derimod, omfatter alle former for brug af cannabis uden medicinsk begrundelse, hvilket også gælder indtagelse af hashkager for at opnå en rus.

Denne form for brug er ulovlig i Danmark, uanset om det sker i privat eller offentlig sammenhæng. Det betyder, at hjemmelavede hashkager med henblik på rekreativ indtagelse er forbudt, mens medicinsk brug kun er lovligt, hvis det sker under lægelig vejledning og efter gældende regler.

Risici og konsekvenser ved at bage og indtage hashkager

Indtagelse af hashkager indebærer en række sundheds- og juridiske risici, som mange måske ikke er opmærksomme på. Når cannabis indtages i kageform, er det svært at dosere nøjagtigt, hvilket øger risikoen for utilsigtet overdosering.

Effekten af cannabis i madvarer indtræder ofte først efter 1-2 timer, hvilket kan føre til, at man spiser mere, før virkningen mærkes, og dermed får et langt kraftigere og længerevarende rus end forventet.

Dette kan medføre ubehagelige bivirkninger som angst, paranoia, forvirring, kvalme og i værste fald psykoser, især hos unge og personer med sårbarhed over for psykiske lidelser.

Derudover er det ulovligt at bage og besidde hashkager i Danmark, og overtrædelse af loven kan føre til bødestraf eller fængselsstraf, uanset om kagerne er til eget brug eller deles med andre. Endelig kan uforvarende servering af hashkager til andre, fx til fester, få alvorlige konsekvenser, både sundhedsmæssigt og juridisk, hvis nogen bliver syge eller det fører til politianmeldelse.

Politiets praksis og retssager om hashkager

Politiets praksis i forhold til hashkager har i de senere år været præget af en øget opmærksomhed på både produktion, besiddelse og distribution af spiselige cannabisprodukter. Selvom nogle opfatter hashkager som mindre alvorlige end eksempelvis salg af hash i rygeform, betragter politiet dem som ulovlige på lige fod med andre former for cannabis.

I praksis betyder det, at hvis man bliver taget med hashkager – uanset mængde – kan det føre til sigtelse for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.

• Få mere information om hashkager ved at besøge https://danishfoodinnovation.dk/.

I flere retssager har domstolene lagt vægt på, at indtagelse af hash via bagværk kan gøre det vanskeligt at dosere, hvilket potentielt kan føre til farlige overdoseringer.

Derudover kan distribution af hashkager, især til unge, føre til skærpede straffe. Eksempler fra de seneste år viser, at både bagning og deling af hashkager på fester eller offentlige steder ofte udløser bøder eller betingede fængselsstraffe, alt afhængig af omfanget og omstændighederne. Politiets indsats har altså både et præventivt og et retsforfølgende sigte, hvor især udbredelsen blandt unge vækker bekymring.

Debatten om legalisering og fremtidsperspektiver

Debatten om legalisering af cannabis – og dermed også hashkager – har de seneste år fyldt mere i både medier og politik i Danmark. Fortalere for legalisering peger ofte på, at et reguleret marked kan mindske kriminalitet, sikre bedre kvalitet og skabe skatteindtægter til samfundet.

Modstandere frygter derimod, at en legalisering vil føre til øget forbrug, flere unge brugere og større sundhedsproblemer. Flere partier har foreslået forsøgsordninger med legalisering, særligt i København, men indtil videre har der ikke været politisk flertal på landsplan.

Samtidig følger mange med i udviklingen i lande som Canada, Holland og flere amerikanske delstater, hvor legalisering har ført til nye erfaringer – både positive og negative. Fremtiden for hashkager og cannabis i Danmark er derfor stadig uvis, men debatten om lovgivningen forventes kun at vokse i takt med, at flere lande ændrer deres politik.